Byt en Bog – undervejs i ny udgave.

Nyt skab på vej til Byt en Bog.

 

Tilbage da jeg startede “Byt en Bog” projektet var der i mit eget hjem en stor overflod af bøger. Bøger som jeg gerne ville dele med andre. Andre som måske så også ville dele bøger med mig.

Jeg fik sat først et mindre skab op ved vores indkørsel fyldt med mine egne bøger. Efter en uge med regn var både skab og bøger gået tabt.

Herefter prøvede jeg forskellige løsninger og endte op med et pænt, rødt metalskab fra Ikea,  som kunne holde tæt og indeholde mange bøger.

Efter ca. halvandet år løb skabet rundt af sig selv og jeg behøvede ikke længere at supplere med egne bøger. Til gengæld fandt jeg sjældent noget i skabet som jeg havde lyst til at læse. På en eller anden måde var det blevet sådan, at rigtig mange af bøgerne var noget virkeligt gammelt noget som ikke mange havde lyst til at tage med hjem.

Byt en Bog var blevet et sted hvor mange afsatte de gamle, slidte og ubruglige bøger som ingen ville smide ud og som ingen ville have.

Jeg forstår det godt. Man smider da ikke bøger ud, men at smide bøger ud er jeg nu blevet ret god til.

Hen over sommeren/efteråret 2018 tog det hele overhånd. Alt for mange mennesker fik ryddet ud og prøvede at afsætte bøgerne hos “Byt en bog” og jeg endte med at bruge rigtig meget tid på at smide andre mennesker bøger væk. Bøger som var givet i en god mening, men som var for gamle, slidte, ildelugtende og bare ikke up to date. Bøger som ingen havde lyst til at tage med sig hjem eller på stranden.

Jeg tror dog stadig på projektet og efter at have  holdt lukket siden november, forsøger jeg igen med et nyt og mindre skab, i en ny form og håber på, at deletanken lykkes bedre denne gang.

Mange hilsner

Betina

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *